
Kom med, når Katrine Bille og hendes dygtige guitarist inviterer børn og voksne på en musikalsk og naturvidenskabelig opdagelsesrejse til Fjordens Dag i Østrup!
Med udgangspunkt i sangene fra Katrine Undersøger skal vi sammen blive klogere på lys, lyd, vind og vand – og selvfølgelig også synge, grine og undersøge verden omkring os.
En sjov, lærerig og energifyldt børnekoncert, hvor musik, nysgerrighed og naturvidenskab går hånd i hånd.
Efter koncerten tager Katrine sig god tid til at hilse på publikum, tage billeder og skrive autografer.
Der vil også være mulighed for at købe Katrines egne børnebøger Jorden rundt med Katrine og Robotten Ibber, begge udgivet hos Gyldendal. Katrine signerer gerne bøgerne med navn og en kærlig hilsen.