Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Højtlæsning og workshop med Robotten Ibber

13/09/2024 @ 15:30 - 16:30

Kom til en hyggelig højtlæsning hos Nakskov Bibliotek, når Katrine Bille læser højt fra sin børnebog Robotten Ibber, med efterfølgende workshop om rim og store følelser. 

Katrine Billes nye bog “Robotten Ibber” er fuld af finurlige rim og følelsespoesi. Fortællingen er skrevet på vers, og handler om Ibber, som ikke har nogen følelser, fordi han er en robot. Men en dag ændrer alt sig for Ibber, da han finder ud af, at han kan suge andres følelser op, og pludselig mærke, hvordan de føles indeni.
Til højtlæsnings-workshoppen læser Katrine sin bog højt for børnene. Undervejs og efter højtlæsningen taler Katrine med børnene om de gode og de svære følelser, hvordan de føles indeni, og hvad der kan få dem til at komme frem. Til workshoppen skal børnene sammen med Katrine undersøge, om robotten Chat GPT også kan rime og skrive vers om børnenes følelser.
Efter workshoppen er der mulighed for at hilse på Katrine og købe signerede udgaver af bogen om Robotten Ibber.

 

Detaljer

Dato:
13/09/2024
Tidspunkt:
15:30 - 16:30