Kom hele Jorden rundt med Katrine Bille og hendes gode rejsekammerat og guitarist Jakob, på jagt efter den altædende flodhest Bimse. Nyd en koncert fyldt med dejlig musik, pruttende pandaer, fællessang og dans, konfetti, sæbebobler og alle havets dyr.
Efter koncerten vil der være mulighed for at få taget et billede med Katrine og få hendes autograf, og man vil kunne købe signerede eksemplarer af “Jorden Rundt med Katrine”.