Kom til kulturnat hos Brøndby Bibliotekerne, og tag med på en musikalsk opdagelsesrejse rundt om jorden med Katrine Bille, på jagten efter en den altædende flodhest, Bimse.
Inspireret af sin egen jordomrejse, har Katrine Bille skrevet børnebogen “Jorden rundt med Katrine”, som er udgivet hos Gyldendal 2021. Sammen med bogen, har Katrine udgivet et soloalbum med samme titel med 11 verdensomspændende sange.
Sammen med sin dygtige musiker (og gode rejsekammerat) Jakob, tager Katrine børnene og deres voksne med på en sjov, eventyrlig og musikalsk fortælling om pruttende pandaer, Mongoliets nattehimmel og livet under vandet. Glæd jer til at komme Jorden rundt med Katrine.
Efter hver koncert tager Katrine sig god tid til autografer, billeder og bogsignering.