Kom og få en våd fornøjelse, når Katrine Bille og hendes band spiller koncert fyld vandvittig livemusik, vilde sæbebobler, vandende vittigheder og bølgende fællesdans. Vi skal på en rejse gennem det vådeste element, se om vi flyder ovenpå, fryse, flyve og flyde og ikke mindst hilse på alle dyrene nede under vandet.
Der bliver ikke et øje tørt!
Efter koncerten vil der være mulighed for at få et billede med Katrine og få hendes autograf, og man vil kunne købe signerede eksemplarer af Katrines børnebøger “Jorden Rundt med Katrine” (Gyldendal 2021) og “Robotten Ibber” (Gyldendal 2023).
OBS: Koncerten er udendørs